Pasning af hus, have og swimmingpool

Det kan være svært at passe sin ejendom i udlandet, hvis man ikke bor i den hele året rundt. Der kan naturligvis også være andre grunde til, at man vil have nogen til at tage sig af pasningen.

Er I f.eks. væk fra huset i en periode, kan det være særdeles hensigtsmæssigt at have nogen, der slår græsset, beskærer træer og buske eller renser swimmingpoolens filter og giver den en grundig rengøring med svaber eller en robot af og til. Det er rart at komme ‘hjem’ til et hus, hvor haven er trimmet, poolen er ren og lige til at spring i, og boligen er rar for familie og venner at indtage igen.

Hvis man ikke er så ofte i huset på bestemte årstider, er det godt at nogen tilser boligen og måske lufter ud, tjekker postkassen, sørger for at eventuelle regninger bliver betalt, breve fra myndigheder og forsyningsselskaber bliver håndteret rettidigt og ordentligt – ja i det hele taget har omsorg for boligen, når man ikke selv kan være der og hjælper med det administrative arbejde, der hører med til at have en feriebolig i udlandet.

Hos ChangeHome har vi mange års erfaring med at passe huse, lejligheder, haver og swimmingpools – både for private boligejere, for beboerforeninger og for erhvervsejendomme, der udlejes til f.eks. ansatte. Vi vil mægtig gerne påtage os opgaven også at passe på det, der betyder noget for jer, og som I forhåbentlig glæder jer til at komme tilbage til igen og igen.

Vi er kun en telefon eller computer væk…. og har I lyst til at lægge vejen forbi vores butik for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan passe jeres ejendom, byder vi altid gerne på en kop kaffe eller en forfriskning. Vi ser frem til at møde jer.