Moderne stenhus med fælles pool, beliggende i smukke omgivelser nær Firenze
Pris: | € 700.000 |
Type: | Selvstændigt hus |
Indgang - etage: | 0+1 |
Sagsnr.: | CH224 |
Beliggenhed: | Strada in Chianti, Tuscany, Italy |
Energimærke: |
Moderne stenhus med fælles pool, beliggende i smukke omgivelser nær Firenze
Nybygget toscansk stenhus, beliggende i det berømte Chianti Classico område.
Det skønne, fritliggende hus på 158 kvm, ligger uforstyrret i forhold til naboejendommene, og består af en stueetage med et stort, lyst, åbent køkken og stue, et badeværelse, et spisekammer og et depotrum. Fra køkkenet er der direkte adgang til en stor terrasse og en privat have på 1000 m2 med oliventræer. På første sal er der tre rummelige soveværelser, to badeværelser (det ene en-suite).
Huset er smagfuldt renoveret med materialer af høj kvalitet, hvilket gør det æstetisk og funktionelt tiltalende. Der er blevet lagt stor vægt på at ære den traditionelle toscanske byggestil, samtidig med at der er tilføjet et moderne touch.
Udendørsarealerne består, udover terrasse og have, af endnu en terrasse i forbindelse med et af soveværelserne, samt et fælles poolområde, hvorfra man kan nyde den smukke udsigt.
Ejendommen ligger lige i hjertet af vindistriktet Chianti Classico, kendt over hele verden for sine fantastiske vin, kulinariske oplevelser og det karakteristiske toscanske landskab med rullende bakker, vinmarker og oliventræer.
Den nærmeste landsby, Strada in Chianti (5 km) har alt man har brug for, fra restauranter og supermarkeder til banker og apoteker. Om tirsdagen er der et lille marked i byen, hvor du kan købe alt fra lokale specialiteter til tøj og ting til hjemmet.
De charmerende byer Greve, Radda, Panzano og Castellina er alle i nærheden, og berømte destinationer som San Gimignano, Siena og Firenze kan nås på mindre end en time. Strada in Chianti er godt forbundet med Firenze og det omkringliggende område med bus.