Smukt, gennemrestaureret stenhus med pool og en fabelagtig udsigt

Year Builded 1600
Rooms 9
Bathrooms 4
Bedrooms 5
Land, Garden - sqm 300
Livingspace - sqm 210
Number of floors 4
Swimmingpool Ja
Pris: € 960.000
Type: Selvstændigt hus
Indgang - etage: -1+0+1+2
Sagsnr.: CH238
Beliggenhed: Vinci, Toscana
Energimærke:

Smukt, gennemrestaureret stenhus med pool og en fabelagtig udsigt

Dette fantastiske toscanske stenhus er beliggende i smukke grønne omgivelser i bakkerne i Vinci. Huset er gennemført og smagfuldt restaureret med materialer af høj kvalitet og stor respekt for den oprindelige stil - det er tydeligt at der er tænkt over hver detalje.

I stueplan træder man ind i et stort åbent lokale, der rummer en dejlig opholdsstue med pejs og et åbent køkken med spiseplads, hvorfra der er direkte udgang til en stor terrasse med den skønneste udsigt. På førstesalen ligger to store soveværelser, og endnu to rummelige badeværelser, og også på andensalen finder vi et badeværelse og et værelse. Alle værelserne har udsigt over et smukt bakkelandskab. Kælderen består af et stort lokale, der evt. kan benyttes som gæsteværelse, samt et teknikrum med opbevaringsplads.

De yderst velplejede udearealer består af en mindre have, en stor gårdsplads med plads til flere biler samt en skøn terrasse med en lækker pool, hvor man kan nyde roen der kendetegner ejendommen.

Ejendommen er beliggende i det eftertragtede område Faltognano, kun et par kilometer fra byen Vinci, fødested for den berømte kunstner, Leonardo da Vinci. Området kan prale af en fantastisk udsigt, traditionel toscansk landcharme og en gunstig beliggenhed med alle fornødenheder og faciliteter i nærheden. I Vinci er der mange gode restauranter, en række specialbutikker og et lille supermarked. Derudover byder byen på et ugentligt marked og et stort udvalg af kulturoplevelser hele året.

Få hundrede meter fra boligen ligger en lille købmand, der sælger de mest nødvendige dagligvarer, brød o.lign. Området er et godt udgangspunkt for udflugter, hvad end man vil en tur til stranden, på sightseeing i en storby eller ud at besøge end vingård eller en olivenmølle. Byerne Firenze, Lucca, Pistoia, Montecatini Terme og Prato ligger alle mindre end en times kørsel fra boligen - det samme gælder lufthavnene i Firenze og Pisa, mens Bolognas Lufthavn blot ligger halvanden time væk.

    For mere information kontakt os venligst: