Skøn lejlighed i luksuriøst ejendomskompleks med pool

Year Builded 2012
Rooms 3
Bathrooms 1
Bedrooms 1
Land, Garden - sqm
Livingspace - sqm 58
Number of floors 1
Swimmingpool Delt
Pris: € 249.000
Type: Lejlighed
Indgang - etage: 1
Sagsnr.: CH276
Beliggenhed: Chianni, Toscana
Energimærke:

Skøn lejlighed i luksuriøst ejendomskompleks med pool

Denne dejlige lejlighed med den smukkeste udsigt over landskabet og Chianni by, er beliggende på førstesalen i et rustikt og luksuriøst ejendomskompleks i gåafstand til den charmerende landsby Chianni.

Beboerne i komplekset har adgang til skøn, velholdt fælles have med flere hyggekroge samt en lækker pool med panoramaudsigt. Boligen er perfekt renoveret, i typisk, rustik toscansk stil, med materialer af høj kvalitet. Fra entréen er der adgang til et dejligt åbent rum med køkken og stue, som begge er direkte forbundet til den private terrasse med udsigt til poolområdet. Fra en fordelingsgang er der adgang til et moderne badeværelse, et skønt, rummeligt soveværelse med god skabsplads samt et studio. Inkluderet i prisen er to parkeringspladser - den ene udendørs, og den anden i den underjordiske garage.

Lejligheden er beliggende i gåafstand til den autentiske toscanske landsby Chianni, hvor man - udover de mest nødvendige serviceydelser såsom en bank, et posthus, et apotek osv. - finder et charmerende torv med gode restauranter, typiske kaffebarer, bageri, dagligvareforretninger og butikker.

Chianni har en fantastisk beliggenhed i det smukke landskab i bakkerne ved Pisa, med kort afstand til havet og Toscanas smukke strande, berømte middelalderbyer som San Gimignano og Volterra og de større byer Pisa og Livorno. Den smukke, grønne nationalpark Maremma ligger tæt på, og det samme gælder det berømte vinområde Bolgheri. I november finder byens årlige vildsvinefestival sted med underholdning og masser af muligheder for at smage på lokale specialiteter. Chianni ligger kun 40 km. fra lufthavnen i Pisa, og cirka en times kørsel fra lufthavnen i Firenze.

    For mere information kontakt os venligst: