Giulia Forlani

Giulia er ChangeHome Real Estates salgskonsulent, som hjælper dig med at finde dit drømmehus i Italien. Hun hjælper med at lokalisere og udvælge ejendomme ud fra dine ønsker og behov, og guider dig gennem alle trin i købsprocessen – helt frem til den dag, du modtager nøglerne til dit nye hjem.

Giulia er født og opvokset i Toscana, hvilket giver hende en stor fordel, når hun skal vejlede kunder i at finde den perfekte beliggenhed, for hun kender regionen som sin egen bukselomme.

Hun har altid haft passion for turisme og afsluttede sine studier i denne branche i 2004.  En årelang karriere i luksus hotelbranchen med mange roller, der involverer ledelse og kundekontakt, har givet hende store organisatoriske evner og en udviklet sans for kundepleje. Noget hun har stor gavn af i sit nuværende job hos os.

Giulia er den stolte mor til to vidunderlige drenge, som hun dedikerer sin tid til, når hun ikke er på jagt efter boliger til vores kunder.

Giulia har været hos Change Home Real Estate siden 2021. Hun er i kontinuerlig søgen efter at lære og udvikle sig professionelt og forfølger pt. sin drøm om at blive italiensk autoriseret ejendomsmægler - sandsynligvis i år.

Giulias viden om Toscana og alle de omkringliggende regioner, hendes indsigt i de bureaukratiske processer, kombineret med hendes høje arbejdsstandarder og empatiske væsen, sikrer dig et smidigt og behageligt forløb. Uanset om du leder efter en lejlighed eller en luksusvilla, er du i trygge hænder.

Maj-Britt Kristensen

Maj-Britt varetager både front- og backoffice funktioner og står for online markedsføring og kommunikation med vores internationale kunder.
Maj-Britt er fra Danmark, men hendes passion for at rejse har taget hende på utallige rejser rundt i verden og lange ophold i USA, Chile, Nordnorge og Grækenland, for blot at nævne nogle få.

Maj-Britt forelskede sig i Firenze under en studietur, da hun var 17 år og lovede sig selv, at hun en dag ville vende tilbage for at bo der. Hendes drøm gik i opfyldelse, og i dag lever hun det italienske liv i en lille landsby i bakkerne udenfor Firenze sammen med sin italienske mand og deres kat Berta.

Maj-Britt har to bachelor grader i hhv. International Hospitality Management og Advanced Marketing samt en kandidat grad i Turisme efterfulgt af mange års erhvervserfaring i den danske og italienske hotel- og turistbranche. Hun har stor gavn af sine studier og tidligere erfaringer i sit nuværende job, og hun ser det som sin fornemmeste opgave at skabe en tæt relation til kunderne, baseret på gensidig tillid.

En af Maj-Britts styrker er, at hun til daglig lever det 'italienske liv', hvorfra hun henter en omfattende viden og indsigt i den italienske kultur. Samtidig har hun også en stor forståelse for, hvad det vil sige at være tilflytter i Italien – en vindende kombination og viden som kommer vores kunder til gode.

Maj-Britt er Back Office og Marketing Manager for ChangeHome Real Estate.

Camilla Bondo Pedersen

Camilla er italiensk autoriseret ejendomsmægler med et livslangt kærlighedsforhold til Italien. Camilla er dansk, men i en alder af 18 blev hun grebet af den italienske livsstil, køkken og kultur. Hun tog sin master i statsvidenskab ved universitetet i Firenze, efterfulgt af en master i Human Resources, og begge uddannelser har hun stor glæde af i sit arbejde som autoriseret, italiensk ejendomsmægler.

Camillas lidenskab for Italien har ført til mange personlige og professionelle glæder, og hun har det unikke privilegie at kunne forene arbejde med fornøjelse i stort set alt hvad hun beskæftiger sig med.

Som ejendomsmægler kombinerer hun sin dybe indsigt i den italienske kultur med et bredt kendskab til den nationale lovgivning vedrørende ejendomshandel. Hendes multi-kulturelle baggrund gør, at hun kan give sine kunder det store billede over alle glæderne (og nogle gange små udfordringer) forbundet med at købe ejendom i Italien.

Camilla deler glædeligt ud af sit kendskab til den italienske kultur, hverdagslivet, de gode spisesteder, og hvor man kan finde dygtige håndværkere. Med andre ord, er man klar til at tage skridtet og blive en integreret del af den italienske livsstil, er man i rigtig gode hænder. Efter tyve år med lange arbejdsdage, masser af sjov, erfaringer og klare målsætninger er det vist kun ret at sige, at Camilla har en italiensk sjæl med en udlændinges observerende øje.

Camilla Bondo Pedersen er CEO for ChangeHome Real Estate og italiensk ejendomsmægler

Zinit Dogra

Zinit er vores fantastiske projektkoordinator, som vil følge jer gennem jeres byggeprojekt. Uanset om det er en mindre renovering, etablering af en swimmingpool eller et stort byggeprojekt, vil Zinit hjælpe jer med alle de mange processer.

Hun er et uundværligt bindeled mellem jer og teknikere, håndværkere, myndigheder og leverandører - Zinit vil guide jer gennem alle de udfordringer, et byggeprojekt kan medføre.

Zinit er af indisk oprindelse, men er født og opvokset i Italien i en familie af iværksættere i restaurationsbranchen. Hun har altid haft spændende jobfunktioner med personlig kontakt til kunder og er særdeles erfaren, når det handler om at kommunikere med mennesker.

Hun er uddannet indenfor hotel- og krydstogtbranchen, og hendes fine sprogkundskaber har virkelig hjulpet på mange rejser rundt i verden – ja, rejser er en af hendes største passioner.

Zinit er en yderst empatisk person, der finder inspiration og motivation i nye udfordringer. Hun tilpasser sig let og trives i stressende situationer. F.eks. har hun på Costa Crocieres krydstogtskibe været vant til at boarde mange mennesker fra forskellige nationer, kulturer og behov, og har altid har set det som en god anledning til at vende en stresset situation til positive muligheder og kundetilfredshed.

Siden sin start i Change Home har hun koordineret vores byggeprojekter i både Frankrig, Piemonte, Rom og i smukke Toscana.

Glæd dig til at møde Zinit – en professionel, energisk og omhyggelig Project Coordinator med en helt fantastisk personlighed.

ChangeHome S.r.L.

Hos ChangeHome sætter vi en ære i at istandsætte, bygge og vedligeholde smukke hjem.

Change Home Srl. blev grundlagt i 2010 og har siden da været en vellykket kombination af skandinavisk og italiensk arbejdskultur og livstilgang.
Vores samarbejde er baseret på en fælles kærlighed til dansk design og grundighed tilsat en god portion italiensk passion og tradition.

Vi har mange års erfaring med at restaurere, bygge og forvalte ejendomme i Italien, og vi oplever at vores kunder er taknemmelige for at kunne skabe deres drømme bolig i Italien med hjælp fra vores yderst kompetente dansk-engelsk- og italiensktalende personale, der besidder stor forståelse for skandinavisk kultur og italienske forretningsmetoder. Vores kompetencer og erfaring, kombineret med vores dedikation til at løse alle opgaver og problemstillinger bedst muligt, giver vores kunder en uvurderlig tryghed - både hvad angår det økonomiske og det praktiske.

I 2014 udvidede vi - efter forespørgsel og opfordring fra vores kunder - forretningen til også at omfatte ChangeHome Management, hvor vi hjælper private boligejere og virksomheder med at tage os af deres ejendomme. Havearbejde, vedligeholdelse af swimmingpool, assistance ved kontakt til lokale myndigheder, praktisk rådgivning og support i nødsituationer. Der er (næsten) ingen grænser for, hvad vi kan være behjælpelige med i den daglige vedligeholdelse af din bolig.

Vores dejlige butik i Vinci åbnede i 2015. Butikken er det, sted hvor vores kunder kan kigge forbi for at møde os til en snak, drøfte praktiske sager og høre mere om de services, vi tilbyder.

ChangeHome henvender sig til det internationale boligmarked i Italien. Vi taler adskillige sprog, har forskellig kulturel indsigt, og vi tilstræber at imødekomme og forstå vores kunders ønsker og behov.

Vores vision er, at det skal være nemt og behageligt at finde, restaurere, bygge og vedligeholde et hjem i Italien - uanset nationalitet eller baggrund.

Vi ser frem til også at hjælpe dig.

Velkommen til ChangeHome!

Via Giovanni XXIII, 18
50059 Vinci (FI)
Tuscany, Italien

Tel: +39 0571 56253
Email: Info(snabel-a)ChangeHome.com

Partita IVA og C.F.: 01963700503

Privacy Policy for ChangeHome S.r.L. - klik

ChangeHome Real Estate

ChangeHome Real Estate S.r.L. er et Italiensk firma med forenede skandinaviske og italienske “kræfter”, der alle er passionerede og engagerede, når det kommer til at finde drømmeboligen til vores kunder.

Vi etablerede firmaet med udgangspunkt i skandinavisk design og grundighed - tilsat en god portion italiensk passion.

Vi oplever, at vores kunder er taknemmelige for at kunne finde og købe deres drømmebolig i Italien med hjælp fra en yderst kompetente dansk-engelsk- og italiensktalende ejendomsmægler, der har stor forståelse både for den skandinaviske kultur og de italienske forretningsmetoder. Vores kompetencer og erfaring, kombineret med en dedikation til at løse alle opgaver og problemstillinger bedst muligt, giver vores kunder en uvurderlig tryghed - både hvad angår det økonomiske og det praktiske.

Vores dejlige butik i Vinci, åbnede i 2015. Dette er et sted hvor vores kunder kan kigge forbi for at møde os til en snak, for at diskutere praktiske anliggender og for at høre mere om vores services.

ChangeHome henvender sig til det internationale boligmarked i Italien. Vi taler adskillige sprog, har forskellig kulturel indsigt og vi tilstræber at imødekomme og forstå vores kunders ønsker og behov.

Vores vision er, at det skal være en nem og behagelig process at finde, restaurere, bygge og vedligeholde en bolig i Italien - uanset nationalitet eller baggrund.

Vi ser frem til også at hjælpe dig med at finde din drømmebolig i Italien.

Velkommen til ChangeHome Real Estate!

Via Giovanni XXIII, 18
50059 Vinci (FI)
Tuscany, Italien

Tel: +39 0571 56253
Email: RealEstate(snabel-a)ChangeHome.com

Partita IVA og C.F.: 07041950481

Privacy Policy for ChangeHome Real Estate S.r.L. - klik

Our shop is open

Monday, Tuesday and Wednesday: 9.00-17.00
Thursday and Friday: Open by appointment
Saturday and Sunday: Closed